WeBike Cup, Stige Ø
Onsdag d. 9. maj 2012
|
MTB sporet på Stige Ø klinger altid respektfuldt i et Cykelbasse øre. En del af os har efterhånden både kørt løb og træning på den tidligere losseplads, som efterhånden virker ganske indbydende på friluftsfolk, hundeluftere og altså også mountainbikere.
|
Nå, men tilbage til det med respekten...Flere af os har kæmpet bravt på de store og stejle stigninger, og andre igen har prøvet at crashe cykel og korpus på de snævre og tekniske spor. Sommercuppen fra sidste år, står med sine over 200 hm pr. omgang og rockgardens i frisk erindring, så dagens tidligere regnvejr var ved at blive en ganske habil undskyldning for ikke at møde op.
Heldigvis var der ingen af de tilsagte Cykelbasser som trak stikket, så kl. 17.50 stod Kasper Lundegaard, Martin Mahler, Brian Holm, Martin Quist, Ole Vincent Maciejevski og Morten Nielsen klar til en opvarmningsomgang, på det spor som DMK Fyn havde klargjort og modificeret i forhold til sidste sæson. Sporet var blevet gjort lidt mere spiseligt med færre højdemeter og knap så teknisk som sidste år, men stadigvæk udfordrende nok...
Ca. kl. 18.30 gik starten for herreklassen, men 30 sekunder forinden bredte panikken sig hos Mads, som det på underfundig vis var lykkedes at jokke en sten ned i hans pedal, med det resultat at han ikke kunne klikke sig fast. Efter lidt vold og knofedt kom stenen fri og Mads var flyvende.
Kasper lagde hårdt fra land som sædvanlig, og løbsdebuten på hans nye 29"er så rigtig godt ud, så længe det var muligt at følge ham, - det vender vi tilbage til...
Martin brillierede med at glemme montage af chippen, som lå i hans lomme og dermed kunne hans omgangstider ikke registreres, til gengæld gav han så øl i bilen hjem.
Som en lille trøst vandt Martin en svedtrøje i lodtrækningen, og så vi fik da et bevis for at han var med i dag.
Mads og Martin udkæmpede i øvrigt et drabeligt indbyrdes slag på sidste omgang, som blandt andet betød at Mads var i jorden for lige at tjekke om Odense Kommune har fyldt nok jord på de gamle affaldsdynger. Heldigvis kom hverken Mads eller materiel noget til.
Vores løbsdebutant Ole kørte et rigtig flot løb og kom i mål som nr. 23 i herreklassen.
Brian "Gammelnok" Holm, havde i dagens anledning tæmmet Lotte* og tæmningen betød at der ingen afsmidninger var denne gang, så det lykkedes ham at ride rundt på øen og lande på en superflot 6. plads i H40 feltet. (*kælenavnet til hans cykel)
Vores sputnik, Kasper, kørte totalt overbevisende på de store hjul og røg således ind på en flot-flot 2. plads i herreklassen.
Resultater kan ses på cuppen hjemmeside: www.webikecup.dk
3. afdeling af sommercuppen køres i Middelfart ved Søbadet, onsdag d. 20 juni.
|
MTB Prison Break
Fredag d. 4. maj 2012
|
Via en konkurrence på Feltet.dk´s Facebook-side var jeg så heldig at vinde en startplads i "once in a lifetime" arrangementet MTB Prison Break i Horsens. Arrangementet, som er en del af det officielle program i forbindelse med Giro d`Italias indtog i Danmark, blev afholdt i dag, fredag d. 4. maj. De kreative løbsarrangører havde klargjort et stort og velsmurt løbs-setup, som blandt andet betød start og mål i det tidligere Horsens Statsfængsel. Her var der mulighed for at stille op på en Begynder-distance som primært kørte omkring fængslet, en Urban-distance som kørte gennem Horsens by og endelig en Marathon distance på ca. 80 km. hvor jeg stillede til start.
|
Marathon distancen startede kl. 10.00 med masterstart de første 4 km, hvorefter løbet blev givet frit og så blev der ellers givet gas ud på landet, gennem forskellige skove med masser af lækker singletrack. Undervejs kørte vi også gennem en landejendom og ejerens garage, en sjov oplevelse.
Jeg var så heldig at være i selskab med Jens Fisker undervejs, og selv om Kongen af Højfyn var på udebane, førte han sig hjemmevant frem i skoven, og vi havde et ganske godt makkerskab undervejs.
Efter ca. 30 km. ophørte makkerskabet dog brat, da min slange i baghjulet tabte pusten. Formel 1 mekaniker bliver jeg aldrig, for mit slangeskift kostede mig 13 minutter, temmelig ærgeligt når benene, efter min målestok, var gode.
Da slangen var skiftet, fortsatte jagten på alle dem som var kørt udenom mig, mens jeg stod og fumlede med slange og kulsyre patron i grøften.
Undervejs i jagten skulle Purhus bakken lige overvindes, en sej satan med stigningsprocenter oppe omkring 18-19%, pheew....
Med ca. 25 km. hjem blev jeg en del af en 3-mands gruppe, hvor der blev kørt nogle ret heftige skift på vejen ind mod Horsens. Da vi kom tilbage til Horsens røg vi direkte ind på Urban-distancen, som blandt andet inkluderede et besøg, og en gennemkørsel på Horsens Kunstmuseum, det er vist aldrig sket før...
Det var superfedt at kunne få lov til at give den gas inde Horsens, og når nu arrangørerne havde sørget for afspærring og bemanding i alle vejkryds, så var det bare at køre med stram kæde hele vejen. Efterhånden som tælleren på styret nærmede sig de 80 km. kom fængslet igen til syne, og dermed var der lagt op til 3 afsluttende omgange inde på selve fængslet. Ved de afsluttende omgange blev deltagerne hjulpet godt på vej af Didi Senft, den gale cykeldjævel fra Berlin, som vi kender fra bla. Tour de France, hvor han underholder ryttere og tv-seere i sit djævlekostume med trefork og hele molevitten.
Tak til arrangørerne af MTB Prison Break for et fedt setup, og for at have udtænkt nogle lækre ruter....og selv vejret var med os.
Takker herfra
/Morten (i dagens anledning; Team Feltet)
|
Link til løbets hjemmside med resultater og info:
www.mtbprisonbreak.dk |
Cykelkommentatorer på slap line
Fredag d. 13. april 2012
|
Et par af cykelsportens mest engagerede kommentatorer lagde torsdag aften vejen forbi fyn, da Middelfart Sparekasse lagde domicil til et velbesøgt arrangement.
|
Aftenens veloplagte hovedpersoner, i skikkelse af Jørgen Leth og Rolf Sørensen, underholdt et stort publikum med historier, facts og anekdoter fra cykelsportens forunderlige verden. Leth og Sørensen tog os, publikummer, vidt omkring i løbet af aftenen, og ofte tog deres samtaler en uventet drejning, med et ganske morsomt udfald.
Leth og Sørensen var så oplagte, at aftenens konferencier, den i cykelsporten allestedsnærværende Tommy Poulsen, måtte bede de 2 herrer om at afslutte deres spændende beretninger, for at publikum kunne få tid til at strække ben.
I pauserne var der mulighed for at se og røre ved cykler fra Bianchi, prøve og købe cykeltøj fra Astral, høre en Audi spinne og se de nyeste gear og hjul fra SRAM. Endelig var cykelrejsearrangøren; Ciklisme Priorat, tilstede ved arrangementet. Her var der mulighed for at se deres udvalg af cykelrejser i Spanien.
En stor cykelaften sluttede med lodtrækningen af et gavekort på 5000,- kr. til netop Ciklisme Priorat.
Ny bog af Jørgen Leth og Rolf Sørensen
Os som ikke kan få nok af Jørgen Leth og Rolf Sørensens viden om cykelsporten, kan glæde os til bogen; Netop gentagelsen er det smukke - samtaler om cykling.
Bogen, som er skrevet i samarbejde med sportsjournalisten Flemming Toft, udkommer i løbet af foråret 2012, læs mere her...>>>
|
Klubtur til Kolding, 2. Påskedag
Mandag d. 9. april 2012
|
Cykelbassernes, Henrik Skovgaard, havde 2. påskedag lavet en fræk aftale med MTB Kolding om en rundvisning for Cykelbasserne på nogle superfede, og helt nye MTB spor i Marielundskoven ved Kolding.
Til trods for det halvdårlige og fugtige vejr kunne basserne mønstre med 10 køreklare fynske mountainbike raketter.
MTB Kolding var mødt frem med en håndfuld kompetente guider, så vi var i trygge hænder da vi begav os ud i Marielundskoven.
Vi skulle dog ikke køre mange meter ind i den flotte skov før trygheden forsvandt...
Guide og førerhund, Heino, fra MTB Kolding, forklarede om det nye spor som skal bruges til den kommende SRAM Liga d. 13. maj.
Efter introduktionen, var det tid til at afprøve sporet, og allerede efter ganske få meter gik pulsen op i det røde felt, da en fedtet, lang og teknisk opkørsel ventede os.
Heino og Co. var supergode til at forberede os på tekniske passager og på svære nedkørsler, og da vi var en blandet flok, rent MTB erfaringsmæssigt, kunne alle være forberedt.
Brian Holm var dog så uheldig at crashe på bunden af en nedkørsel. Heldigvis "slap" han med en knust telefon og en øm hånd.
Heinos søn ville i øvrigt ikke stå tilbage for Brian, så som en slags ´Brian-Tribute´, tog han den lige ud over styret på et af de mest mudrede steder = god underholding (og han kom heldigvis ikke noget til)
Efter at have gennemkørt en stor del af sporet, havde Heino og Co. så meget tiltro til at basserne selv magtede at finde rundt, at vi fik vi "fri" til at køre nogle omgange....og så blev der ellers givet gazzzz.
Da klokken nærmede sig 15.30, var Cykelbasserne møre, og MTB Kolding diskede op med drikkevarer ved naturskolen.
Fra Cykelbasserne skal der lyde en stor tak til MTB Kolding for at tage sig tid til at vise os rundt på det lækre, hårde og tekniske spor.
Nedenfor kan du se det spor som vi kørte i dag...
|
|  |
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
<
|
|  |
MTB - Forum
Hvem, Hvad, Hvor og Hvorhen?
Klik her
|
Skal du køre MTB i Harzen?
|
Cykelbassernes YouTube kanal
|
|